23948sdkhjf

Finansloven skal hjælpe forbrugerne til at blive grønnere

En kommende finanslov skal gøre det billigere og lettere for danskerne at vælge den klimavenlige bil.

Hvis flere danskere kører i elbil og får en grøn varmeløsning i hjemmet kan vi allerede i dag mindske udledningen af CO2 i Danmark markant.

Derfor opfordrer de tre brancheorganisationer nu politikerne til at bruge finansloven til at hjælpe danskerne til at få et grønnere energiforbrug.

- Elbilerne og varmepumperne findes. Nu skal der politik på bordet, der guider danskerne i en grøn retning, når de køber bil eller skal udskifte det gamle oliefyr. Det er fint at tale om målsætninger i 2030, men det må ikke skygge for, at vi med enkle tiltag kan hjælpe den almindelige forbruger til at komme af med fossile brændsler allerede i dag, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, i en pressemeddelelse. 

Ro om afgifterne på grønne biler
De tre brancheorganisationer opfordrer Folketinget til at holde afgiften på el til biler i ro samt sikre, at der kommer flere ladestandere op i hele landet.

- Forbrugerne skal vide, hvad det koster at købe og køre i en elbil. Derfor skal afgiften på strøm til biler og bilafgifterne holdes i ro i de kommende år. Og vi skal give flere lyst til at investere i ladestandere i hele landet, hvis vi skal have danskerne over i elbiler, siger Gitte Seeberg, adm. dir. i Autobranchen Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096